Om Ringsted og Omegns Møntklub

Blandede mønterRingsted og Omegns Møntklub blev stiftet d. 21. april 1971

Hurra - vi fejrer 40 års fødselsdag i foråret 2011

En kreds på 14-16 personer med interesse for mønthistorie og at samle på mønter fik idéen til at mødes og udveksle viden og bytte mønter indbyrdes.
 
Op gennem 70'erne, hvor det var på højeste mode at samle mønter, var klubben helt oppe på omkring 70 medlemmer. Det holdt desværre ikke og 2005 var medlemstallet dalet til kun 7 møntinteresserede medlemmer.
 
Siden er det støt og roligt gået fremad igen, og i dag kan vi mønstre ca. 30 glade og entusiastiske samlere af både danske og udenlandske mønter og pengesedler.
 
Fremgangen skyldes hovedsageligt, at vi gennem annoncering osv. forsøger at gøre opmærksom på klubbens eksistens - og at vi prøver at skabe kontakt, til mange af de samlere som før bare sad hjemme og kun kiggede på egne mønter.
 
Vi benytter os meget af de mange muligheder bl.a. Internettet giver i forhold til videnssøgning omkring både mønter, pengesedler og mønthistorie, køb og salg af mønter og ikke mindst opdatering på forskellige arrangementer i andre møntklubber, numismatiske foreninger samt hos mønthandlere og auktionshuse.
 
Der er jo rig mulighed for at deltage i diverse auktioner, og det giver også vores medlemmer nyheder til vores samlinger, og dermed også nye indgangsvinkler til nogle gode møntsnakke. 

Ringsted og Omegns Møntklub er også en del af Dansk Møntforum

- et samarbejde mellem 15 møntklubber fra Sjælland, Lolland-Falster og Fyn.
Vores klubber enes hvert år den første søndag i oktober om at afholde en fælles møntbørs skiftevis øst og vest for Storebælt.
Læs mere her
Ringsted og Omegns Møntklub  | Ringstedmontklub@gmail.com