Færgemandens mønter

 Dødemønter

Eller betaling til Færgemanden.

De såkaldte caronsmønter eller dødsmønter blev givet den døde med i graven, for at han kunne give færgemanden, Charon, betaling for at sejle sig over floden Styx, til dødsriget.

Dette er et citat fra afsnittet "overtro" i Numismatisk Leksikon af Peter Flensborg, udgivet af Dansk Numismatiske Forening 1996.

Det var skik at man lagde et par mønter over øjnene eller i munden på¨den døde inden begravelsen. Det siges at det var derfor sømændene i gamle dage altid havde en guldring i øret, så de havde betaling til færgemanden hvis de druknede.

 Fra 1966 til 1976 var jeg ansat i en forretning i Benløse, der ligger øst for Ringsted, ved den gamle hovedvej 1. Hele det store stykke landbrugsjord der ligger nord for den daværende hovedvej blev i denne periode udstykket og bebygget.
Der var mange af de kunder der kom i forretningender der vidste at jeg samlede på gamle mønter, og ofte blev jeg  spurgt om jeg ville se på en gammel mønt de havde fundet i deres have. Det var ofte skillingsmønter der stammede fra 1. halvdel af 1800 tallet. Det undrede både mig og andre hvor disse mønter stammede fra indtil der var en der kom med en mulig og sansynlig løsning. Næsten alle de nye huse havde fået fyldt muldjord på haven, og meget af denne jord stammede fra den gamle kirkegård ved Vandtårnet. Dette område var ved at blive omdannet til P plads, og den jord der blev gravet væk blev brugt som jordfyld i haverne.
Her er det at den gamle skik med mønter til færgemanden kommer frem af mulden.
 
Det giver anledning til en del spørgsmål. Hvilken kirke eller kapel har brugt denne gravplads? her er ingen kirke. I hvilke tidsrum blev kirkegården benyttet? Hvad blev den brugt til efter den blev nedlagt, og hvornår var det?
 
For at få det hele med skal vi helt tilbage til starten af 1500-tallet.
Sct Bents Kirke  var klosterkirke med tilstødende stort kloster. Adelen støttede kirken og klosteret økonomisk, og kunne derfor benytte kirken til bryllupper og be-gravelser.
Resten af Ringsted omfattedes af Sct. Hans sogn med Sct. Hans kirke, der lå på byens højeste punkt, i området hvor bl. a. vandtårnet er i dag. I 1571 blev Sct. Hans kirke nedtaget og inventar og sognebørn blev flyttet til Sct. Bents kirke, og i 1677 blev Sct. Hans kirke revet ned.
I 1806 brændte Sct. Bents kirke, men først i 1901 var der penge til at genopbygge kirken, der først stod færdig i 1909. Som erstatning  for den nedbrændte kirke op-førtes Sct. Hans kapel som midlertidig kirkerum, omkring det sted hvor Sct Hans kirke havde ligget. Efter Sct. Bents kirke var blevet genindviet blev kapellet brugt som Menighedshus, fra 1938 - 1985 blev det bibliotek og lokalarkiv, og i dag musik-skole.
Der er ikke skrevet så meget om Sct Hans kirkegård, men frem til 1859 skal der have været begravelser fra kapellet, måske med jordpåkastelse på den nye kirke-gård der blev anlagt i 1840 på hjørnet af Køgevej og Næstvedvej. 
Fra 1854 virker "Forskjønnelskomitéen for Ringsted" for at beplante Sct. Hans kirkegård, der tilsyneladende mere og mere fungerer som park og urtehave. Den 22. oktober 1864 kan man i Sjællandsposten læse: "De,som afvigte sommer have benyttet jorden på den gamle kirkegård (på Sct. Hansbakken) anmodes om at bortskaffe derværende haveurter ect. inden onsdag den 26de oktober, da kirke-gården på denne dag vil blive sløjfet.
Der blev umiddelbart ikke bebygget efter nedlæggelsen. Sjællandsposten skriver i 1879 om matrikulering af den gamle kirkegård, og i 1884 refereres det at byrådet overvejer om der kan blive plads til både et vandtårn og en industribygning. Teknisk skole bliver bygget og indviet i 1891, og i 1915 bygges vandtårnet.
Der blev én gravsten tilbage, over kordegn Motzfeld og frue, på området. Den lå i græsplænen ved muren til Teknisk Skole og måtte ikke fjernes før den sidste slægt-ning, frøken Motzfeld, var død.
 
                                                                                                                           
Ringsted og Omegns Møntklub  | montklubben@turbopost.dk